• Infektioner i tarmen med virus skyldes ofte norovirus, rotavirus eller adenovirus – i daglig tale omgangssyge eller “Roskildesyge”
  • Symptomerne er diarré – evt. med kvalme og opkast. Opkast holder typisk op efter 1-2 dage, imens diarréen varer lidt længere
  • Virussen smitter via afføring eller opkast
  • Omgangssyge er helt ufarlig for de fleste, og den går over af sig selv i løbet af 3-7 dage
  • Små børn med omgangssyge bør ses af en læge, hvis
    • deres urin bliver meget sparsom og mørkfarvet
    • barnet bliver slapt og sløvt

Gode råd ved omgangssyge

  • Indtag små mængder væske ad gangen
  • Drik hyppigt – det kan også hjælpe lidt mod kvalmen
  • Spædbørn bør ammes ofte, men sygdommen kan medføre, at barnet ikke har kræfter nok til at få nok mælk i sig. Giv derfor hyppige, små portioner væske i tilskud med sprøjte, flaske eller ske
  • På apoteket kan du købe specielle væskeerstatninger, som også supplerer kroppens behov for salt og sukker
  • Det vigtigste er, at du får væske i sig. Børn bør derfor få alt det, som de har lyst til at drikke. Undgå dog søde drikke som fx sodavand og sød saft. De øger nemlig mængden af væske i tarmen og kan forværre diarréen
  • Barnet må gerne få mælk. Mælkesyrebakterier kan være med til, at tarmen får sin “normale” bakterieflora igen
  • Det er ufarligt ikke at spise noget mad i en kortere periode. Letfordøjelig mad som yoghurt/Cultura, suppe, kiks, revne æbler og lignende kan forsøges, når madlysten tillader det
  • Undgå cigaretter, kaffe og alkohol
  • Brug ikke medicin mod diarré. De gør nemlig, at f.eks. vira i tarmen ikke udskilles hurtigt nok. Diarré er kroppens egen måde at få bugt med infektionen på – ved at skylle eller spule virus ud af tarmen. Medicin anbefales derfor kun, hvis tabet af væske bliver stort, eller for at undgå diarré i særlige situationer, fx op til og under en flyrejse. Medicinen bør ikke anvendes til børn under 12 år