- Klamydia er den hyppigste seksuelt overførte infektion i Danmark
- Op til halvdelen af de mænd, der er smittede med klamydia, har ingen symptomer. Hos kvinder er det kun cirka 25%, der har symptomer
- Symptomer er oftest klart udflåd og svie, når man tisser
- Infektionen kan udvikle sig til underlivsbetændelse eller bitestikelbetændelse
Behandling
Du kan blive testet for klamydia hos din egen læge og hvis lægen konstaterer, at du er smittet, vil der blive udskrevet en recept på tabletbehandling med antibiotika, som dræber bakterien. Man anvender stoffet azithromycin eller doxycyclin som behandling.
- Du bør ikke have samleje de første to uger efter behandlingen.
- Brug af kondom forebygger smitte
- Dine sexpartnere bør informeres om, at de kan være smittet