Du får tilbudt forskellige undersøgelser i graviditeten – både hos en jordemoder og din egen læge.

D​u skal kontakte egen læge, når du finder ud af, at du er gravid. Den første undersøgelse hos lægen foregår i graviditetsuge 8-10.

Hos lægen snakker I om dine forventninger til graviditeten. I begynder at udfylde vandrejournalen, som er den, du skal medbringe til aftaler hos læge, sygehus og jordemoder i din graviditet. Du vil blive vejledt i livsstil, kosttilskud, arbejde og medicin. I vil snakke om, hvor du ønsker at føde, herunder sygehus, fødeklinik eller hjemme. 

Hos lægen skal du også:

  • have målt blodtryk
  • vejes
  • have taget blodprøve
  • aflevere en urinprøve.

Du skal til undersøgelse hos egen læge igen omkring graviditetsuge 25 og 32.​

For mere info:

www.sundhed.dk