Det vigtigste symptom er intens kløe aften og nat omkring endetarmens åbning. Nogle kan også have svært ved at sove, være rastløse og irritable – dette gælder især børn
Ormen kan ses uden på afføringen eller omkring endetarmens åbning.
Når en person med børneorm klør sig, kan æggene sætte sig under fingerneglene. Det øger risikoen for smitte.
Vigtigt i behandlingen
Medicinsk behandling med mebendazol (eller pyrvin) kan udrydde ormen; hele familien skal behandles flere gange – også dem, som ikke har symptomer
Sov med tætsiddende undertøj, da ormene er mest aktive om natten
Tag bad om morgenen
Vask hænder grundigt, særligt efter toiletbesøg og før hvert måltid, og klip neglene korte, så æggene ikke kan afsættes der.
Vask håndklæder, sengetøj og undertøj ved minimum 60 grader